Trænere

OPDATERES SNAREST



Trænere

Trænerne i 2023:


Christos Chionas

Stefan Siggaard Andersen

Jacob Nicolajsen

Scott Hansen

Christian Spodsbjerg

Micklas Boserup

Magnus Bang Pedersen

Caroline Petersen

Anton Andersen

Kim Skovgaard

Flere følger løbende.. 


Præsentation af trænerne:
















Christian Spodsberg. 

Jeg er 21 år gammel og kommer fra Middelfart. Til dagligt er jeg træner i Fredericia Sejlklub, hvor jeg har været træner fast siden 2017. Jeg har selv sejlet optimistjolle fra 2008-2015. Mine topresultater fra optimistjollen indebærer b.la. en 2. plads på Gardasøen, en 8. plads til VM og 1. plads til DM. Fra 2015-2019 har jeg sejlet laser 4.7 og radial, men valgte i 2019 at stoppe for derefter at sejle 49’er i en kort periode. I dag sejler jeg dog ikke selv længere, men deler ud af min mange års erfaring fra de nævnte bådklasser, især optimistjollen. Jeg glæder mig utrolig meget til at møde jer alle sammen, og jeg er sikker på, at jeg nok skal være med til at give jer en masse god sejlererfaring videre. De bedste hilsner Christian




Jacob Nicolajsen. 

Jeg er 34år, og har har arbejdet som træner i mere end 15 år, primært i Horsens hvor jeg nu er ansat som cheftræner. Det er også i Horsens jeg selv startede med at sejle optimist, e-jolle og senere forskellige kølbåde. Gennem årene har jeg deltaget i flere internationale stævner i de forskellige klasser, men det er efterhånden en del år siden jeg sidst var på garda, da jeg selv sejlede e-jolle. Så det bliver fedt at vende tilbage til søens velkendte "vindmotor" og fede sejlforhold. Glæder mig til vi ses til en god og lærerig uge på Garda.




Nicklas Boserup.

Jeg hedder Nicklas, og er 22 år. Jeg har selv sejlet en masse optimist, med femtepladser til DM og NM som resultatmæssige højdepunkter. Sidenhen har jeg sejlet Zoom8, Europajolle, og en smule Sejlsportsliga, men de seneste par år er det mest blevet til sejlads i trænerbåde. Jeg har min sejler- og træneropdragelse fra Faaborg Sejlklub, hvorfra jeg gennem en årrække trænede størstedelen af de fynske A-sejlere. Derudover har jeg været med til at afholde en række træningslejre, bl.a. i Oure og på Gardasøen. Som træner har jeg hjulpet “mine sejlere” til at vinde medaljer til både DM, hold-DM, og NM. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme tilbage til Gardasøen, og for tredje gang være med til at videregive den enorme sejlerglæde, som stedet emmer af! Vi ses dernede




Stefan Siggard Andersen.

Mit navn er Stefan Andersen, et par af jer kender mig nok fra diverse træningscamps, senest Next Level. Jeg er til daglig Chef træner i Vedbæk Sejlklub hvor jeg har været træner i 10 år. Jeg har selv sejlet Opti, E-jolle, j80 og nu surfer jeg slalom samt IQ-foil; når jeg ellers har fri fra studie og arbejde. Det er en del år siden jeg sidst var på Garda selv, så der er stor chance for i ser mig sprinte over og leje gear efter træningen til de fede forhold.



Information vedrørende konceptet 2023:


Velkommen til SailingGarda.dk

Herunder vil i finde lidt information omkring de enkelte hold der er mulighed for at tilmelde sig.


  • Juniorer er årgang 2008-2012
  • Cadetti er årgang 2013-2014
  • Trænings hold kan være alle årgang (dog max 16år)

Junior holdet:
Holdet har 3 dages træning og der er fokus på kapsejlads og masser af boat-speed.
Tilmelder man sig dette hold skal man være klar på udfordringen med let og hård vind samtidig med en lang dag på vandet sammen med sit hold.


Cadetti holdet:
På dette hold vil der være fokus på det sociale samtidig med der vil blive trænet teknik og forberedelse til kapsejlads. Holdet vil som regel holde frokost på land og dermed giver det en pause og for dem som ikke er tryg med vinden der kommer om eftermiddagen kan vælge at blive på land.


Trænings holdet:
I 2022 var første gang vi prøvede og have et rent træningshold. Holdet er for dem som ikke har stor erfaring eller ikke er trygge ved at sejle når det blæser. Holdet mødes tidligt om morgenen, 1-2 timer før de andre hold for at komme ud og få noget træning inden vinden kommer fra syd. De første 3 dage trænes der fra Riva Del Garda og dagene hvor de andre sejler stævne rykker holdet til Nicolo som ligger 2-3 kilometer mod vest.

Er man i tvivl om hvilket hold der passer bedst er i velkommen til at kontakte os.

 

Husk: SailingGarda er danskernes tur på Garda - som er med til at starte sæsonen op. Så skal du på Garda - er det med os!



Program for SailingGarda.dk:


Lørdag den 1. april


Kl. 19.00 Åbning på terrassen i klubben

 


Søndag den 2. april


Kl. 09.30 Skippermøde


Kl. 16.00 Evaluering af træningen (cirka)


 


Mandag den 3. april


Kl. 09.30 Skippermøde


Kl. 13.30 Dansker Cup (mødes på søen, junior )


Kl. 16.00 Evaluering af træningen (cirka)


 


Tirsdag den 4. april


Kl. 09.30 Skippermøde for Junior


Kl. 09.30 Skippermøde for Cadetti


Kl. 15.00 Evaluering af træningen (cirka)


Kl. 16.00 Evaluering af træningen for Cadetti (cirka)


Kl. 19.00 Festaften på Centrale (husk at købe billet)


Kl. 20.30 Præmieoverrækkelse (cirka tid)


 


Onsdag den 5. april: FRIDAG!


30min. før indmarch er der FÆLLESFOTO på molen


Kl. xx (plejer at være kl. 17 eller 18) Indmarch ved klubben hvor vi regner med at se alle i Garda trøjen.


 


Torsdag den 6. april


Kl. 2½ timer før start er der skippermøde for CADETTI


Kl. 2½ timer før start er der skippermøde for junior


Kl. 08.30 afholder trænings holdet skippermøde i Nicolo


Kl. ? Kort efter sejladserne laves der evaluering fra de enkelte baner


 


Fredag den 30.marts


Kl. 2 timer før start er der skippermøde for CADETTI


Kl. 2 timer før start er der skippermøde for junior


Kl. 08.30 afholder trænings holdet skippermøde i Nicolo


Kl. ? Kort efter sejladserne laves der evaluering fra de enkelte baner


 


Lørdag den 31.marts


Kl. 2 timer før start er der skippermøde for CADETTI


Kl. 2 timer før start er der skippermøde for junior


Kl. 08.30 afholder trænings holdet skippermøde i Nicolo


Kl. ? Kort efter sejladserne laves der evaluering fra de enkelte baner


 


Søndag den 1.april


Kl. 2 timer før start er der skippermøde for CADETTI


Kl. 2 timer før start er der skippermøde for junior


Kl. 08.30 afholder trænings holdet skippermøde i Nicolo


Kl. ? Evalueringen sker på vandet efter sejladsen


Hjælp til optagning af gummibåde samt klargøring til hjemkørsel.